H.C. Andersens dagbøger Tekst

Utroligste. De er selv det Utroligste!« jeg sad ene i Vognen,
alt ved Frederiksberg Station, kom Conducteuren og bad
mig fløtte ind i Vognen ved Siden [af] da de ikke havde
Vogne nok og maatte lade en Deel tredie Klasses Folk komme
ind i den første Klasse hvor jeg var. Jeg skjendte derover.    [5]
Kom saa ind til Worsaae og hans Broder, som skulde til Confirmationsfest
i Roeskilde. Varmt smukt Solskin, Markerne
grønne, det var ganske vaarligt. Tre Qvarteer til fem kom
jeg til Korsøer, blev der barberet, og kjørte med Vogn fra
Basnæs paa halvanden Time til Basnæs, men jeg havde ogsaa    [10]
Fuldblods Heste. Skyggen af deres Been paa Grøft-Høiden
saae ud som en Claveerspillers Hænder paa Pjanoet. Kom
½7 til Basnæs, Fru Scavenius var ene hjemme og ventede
mig med Middagsmad, hen ved syv spiiste vi. (Otto, Huuslæreren
og Selskabsdamen var i Kjøbenhavn). Fik de to    [15]
Stuer ud til Haven. Laasede Døren vel af; der var uhyggelig
i Stuen da jeg kom iseng og engang syntes jeg der hoppede
en Lys Flamme; det har vist ligget i mit Syn.

Mandag 8. Regnveir hele Dagen. Sendt Brev til Fru Melchior
og Fru Serre. Natten tilbragte jeg urolig, drømte om    [20]
gamle Collin som skjendte paa mig; i en anden Søvn blev jeg
forfulgt med Skud af Drenge. Senere drømte jeg om en Løve
der var sluppet ud og skræmmede mig. — Blevet inde i Huset
hele Dagen. Til Middag og Aften var Luzie Castenskjold her.

Tirsdag 9. Gik iaftes iseng halv elleve, men kunde ikke    [25]
sove, stod op og saae efter om Spjælet var for Kakkelovnen.
Siden hørte jeg saa mange Lyd at jeg troede her skete Indbrud;
det knagede i Dørene, Regnen slog paa Ruderne, Vinden


26) var] først skrevet for