H.C. Andersens dagbøger Tekst

4 om Eftermiddagen var vi der og først Klokken 6 var Middag,
spiiste godt, drak Champagne, talte gemytlig og Klokken
9 var jeg i Seng.

Mandag 23. Drømt infernalsk om de tre store Hunde hvis
Lænke naaede heelt over Gaden og som blev Mennesker    [5]
med store Negle der kradsede mig. Smukt Veir. Klokken elleve
kjørte vi fra Epernay; man sagde os ikke at Toget kom[,]
ikke i hvilken Vogn vi maatte for at naae Kehl, tilfældig
hørte vi det. Der var en fransk kjedelig Herre jeg følte Antipathi
imod; vi kom i Nancy i den rette Vogn hvor vi traf    [10]
en Herre fra Karslsruhe der var meget forekommende; jeg
bad ham hilse Devrient og da jeg nævnede mit Navn spurgte
han om jeg var i Familie med den berømte Andersen, »hvorledes
berømt?« spurgte jeg. »Durch den Mährchen« sagde
han, vi byttede Kort; han havde ledsaget Storhertugens ældste    [15]
Søn; han talte om Storhertuginden som jeg har talt med
da hun var Barn. Vi skiltes i Kehl hvor Watt og jeg tog ind
i Verthuset »Salmen« hvor vi spiiste og drak godt og det var
mærkværdigt billigt.

Tirsdag 24. Oppe Klokken 8. Vi kjørte fra Kehl i Regnveir,    [20]
og kom i Vogn med to aldeles vilde franske Fruentimmer,
der i Spøg bankede hinanden, nappede deres Cavaleer
i Laaret. I Oos skiltes vi fra dem og tog i Badenbaden ind
Zum Hirsch hvor Watt og jeg fik Værelse sammen paa første
Sal, vi fik en særdeles god Middag, gik saa ud i det graa    [25]
Veir, til Kuursalen, Musiken spillede; vi troe at have seet
Kongen af Preusen, i det mindste var der en mærkværdig


4) hvis] først skrevet der 7) os] først skrevet ogs 10) vi traf] foran er overstreget
vi 18) Verthuset] V først skrevet S