H.C. Andersens dagbøger Tekst

mig ikke; det Billed Fru Jerichau har malet hvor
jeg sidder og læser for et sygt Barn har hun ikke faaet afsat
i Engeland da hun forlanger 200 ℔ altsaa 1800 Rdlr. Kjørte
hjem og følte mig ikke oplagt til at besøge Theatret.

Mandag 31. Særdeles smukt Veir, Solen skinner og det er    [5]
Blikstille. Klokken tre Qvarteer til Elleve i Formiddag døde
Michael Wiehe, hans Svoger skal begraves Klokken elleve,
han følger ham altsaa egentligt. Det dygtige gaaer, det ene
efter det andet, Landet falder fra hinanden, jeg følte mig
bitter og gudløs; i Nat havde jeg igjen min sædvanlige hæslige    [10]
Drøm om et levende Barn jeg lægger ind paa mit varme
Bryst, denne Gang var det dog kun i mit Ærme, og det udaandede
og blev et vaadt Skind kun. Satte mig i Omnibus
og kjørte ud til Drevsens, jeg er gnaven og forstemt, vred
paa saa Mange. Kun Ulykke Nød, Krænkelse, Forglemmelse    [15]
og Død venter.

November.

Tirsdag 1ste. Skrevet et lille Vers ved Efterretningen om
Wiehes Død. Faaet fra General Wilster hans Portrætkort.
Middag i Rosenvænget; efter Bordet kom Fru Heiberg over    [20]
til Drevsens, hun var meget livlig og talende; fortalte hvorledes
hun og Jomf Jørgensen havde forudfølt Wiehes Talent,
og taget hans Parti naar han angrebes at Fru Nielsen havde
sagt han kan ikke gaae, ikke staae, har daarligt Organ &.
Hun gav mig Ret i at det var aldeles galt, hvad Bladene    [25]


1) det] først skrevet en 13) et] først skrevet en 14) jeg] først skrevet var