H.C. Andersens dagbøger Tekst

Blankvallet hvor alle Gjester talede tydsk, der var ogsaa en
Slesviger Pastor Andersen, med hvem jeg talte dansk. Jeg
læste for dem Noget, Pen og Blækhuus, Deilig og Det er
ganske vist; kom hjem efter Klokken ti; mit Blod forunderligt
febervildt.   [5]

Søndag 2 den . Gik op i Læsesalonen saae der i »Algemeine
Zeitung« at Heiberg er død den 25 de ; da jeg kom paa Posthuset
fandt jeg Brev fra H. P. Holst med samme Efterretning.
Min Stemning er trykkende, Lyst til at reise hjem og
dog ikke Lyst; sendt Brev til Fru Henriques og fandt ved   [10]
den Leilighed Brev fra Frøken Bjerring. Ungareren sendt
mig sit Billed efter Kaulbach og et Stamblad at skrive paa;
det synes en begavet, mig beundrende Mand, men jeg kjender
ikke hans Forhold, det er mig ubehageligt at komme i
Berørelse med Mennesker hvis Personlighed og Forhold jeg   [15]
ikke kjender. Jeg har en sygelig Fornemmelse, en underlig
Angest for at blive sindssvag. I Aften læste jeg for den tydske
Amerikaner og hans Døttre et Par af Historierne.

Mandag 3. Det er som laae der en Mare paa mit Humeur,
hvorfra, hvorfor, jeg er forunderlig kjed af Alt! men jeg tør   [20]
ikke bede Dig, Gud hjelpe mig, jeg fortjener det ikke, hvorfor
skal jeg altid have det godt. Ingen veed fra Time til Time
sin Skjæbne. Gik ved den rivende Rhone, dämonisk Lyst
til at kaste mig i den, jeg skyndte mig derfra. Blev kaldet ind
i Hotel del Ecu af Hr Hoppe som med de to svenske Damer   [25]
ere her, og reise imorgen; fandt paa Posthuset et rart Brev
fra Thiele; saa blev jeg standset uden for en Caffe af Petoefi[s]
Oversætter, der sagde at han kom en Dag for at tage


8) Brev] først skrevet sa 23) Rhone] først skrevet Roh