H.C. Andersens dagbøger Tekst

og ind i den store Fæstning, det var derinde som vi igjen
kjørte ud paa Landet før vi kom til Hr Berings Vertshuus. Jeg
fik et lille Kammer, en taalelig Seng og var i den Klokken
elleve. —

Løverdag den ottende. Gik hen til Commandanten Major   [5]
Vahl, præsenterede mig selv for ham, han kjendte mig, gav
mig et Kort til at gaae i Fæstningen hvor jeg vilde; jeg gik
først til den danske Kirkegaard[;] i en lang Række, ligge
de Faldne, jeg læste alle Navne, jeg fandt der Fugls og tog
lidt Græs fra hans Grav, lagde alle Krandse igjen paa de   [10]
Grave hvor de vare faldne af. — Jeg læste flere Navne som
syntes mig bekjendte, saaledes Eibeschütz, (var han ikke
Chorist, da loe Gardeofficerer i Parquettet, som ikke vare
Helte af ham som blev det). — Gik til Udfalds Porten og
heelt udenfor de yderste Befæstninger, det er høist storartet. —   [15]
Gik saa op paa Volden og saae senere Soldaterne komme
ind fra Øvelse, en ung Officeer hilsede mig. — Her i Frederits
faaer jeg Mod paa Krigen, jeg som følte mig angest langt
fra Fredericia for hvad der kunde skee igjen, synes nu det
var Lyst at være med, jeg kan forstaae at al Frygt kan være   [20]
borte. — Man præsenterede for min Orden, jeg syntes jeg
var for Ubetydelig til at Hædres af de Tappre. — Byen er
uendelig stor, meest med lige, brede Gader. Her ned mod
Vandet er hele Marker hvor Qvæg græsser og bred Landevei
med gamle kappede Piletræer. Det er Byge-Veir, Søen gaaer;   [25]
Strib ligger tæt ud for mine Vinduer. — Gik gjennem »Anlæget«
og mødte Lieutnant Vestergaard? med Capitain


9) tog] foran er overstreget lade 12) Eibeschütz ɔ: Eichmüller 14) og] først
sat semikolon