H.C. Andersens dagbøger Tekst

er det Køerne komme ligesom i Aarhuus, men de ere ikke
uartige paa Gaden, man kan see her at de ere vante til
Hovedstaden, Ligeover for sidde øverst to nydelige Piger de
veed det vist, for de see saameget herover! — tag Eder
iagt, jeg maler Eder. — Gik [i] Seng henimod 9.    [5]

Fredag 21. Imorges drømt en Drøm om een jeg saae styrte
fra Rundetaarn; jeg søgte at see den Knuste men fik ham
ikke at see talte derimod kun med Mennesker, som jeg vaagen
veed ere døde! Klokken var over 6 da jeg vaagnede, jeg
tænkte paa Jernbane Touren, men afsted vil jeg, skal jeg    [10]
knuses, kan det gjerne skee i Dag paa anden Maade, just
ved at jeg bliver. Din Villie skee o Gud; min elskede Henriks
Jonna arver Alt efter mig. Farvel Eduard, Ingeborg,
Louise, Faderen Alle! — Nei! denne Gang blev det dog ikke!
det gik meget godt og hurtigt! eengang standsede vi midt    [15]
paa en Hede, der var en Løben og noget blev slaaet fast paa
de bageste Vogne; vi raabte ud om der var noget i Veien,
man sagde nei! et andet Sted blev jeg forskrækket ved det
Skriig en Mængde Hyrder udstødte tæt ved Vognen, da deres
Faarehjord blev sky. Klokken 10½ af sted og Klokken 12¼    [20]
i Braunschweig in »Das deutsche Haus«; ved Middagsbordet
her sad en ung Mand og Kone, et smukt Par, der vakte Opmærksomhed,
de vare mine Naboer, jeg spurgte Kjelneren
hvem de vare og man sagde Dr Hartlaub aus Bremen;
altsaa Fru Eisendechers Broder med sin unge Kone, de toge    [25]
saare glade mod mig og jeg sladdrede der ½ Time. Ha[a]rskjæreren
fortalte at i forgaars vare Locomotiverne fra


3) sidde] derefter gentaget i ms. over for sidde 3) to] først skrevet tre 11) det]
tilføjet over linien 12) o Gud;] tilføjet over linien