H.C. Andersens dagbøger Tekst

Venstre Gallilæi, jeg knælede ved Gallilæi Grav, som den der
havde lidt meest Martyrdom paa Jorden. En rød Stige er
hans Vaaben, mig forekom den et Billede paa Kunsten, af en
gloende Stige gaaer vor Vei opad, men til en Himmel. Jeg
følte reen Andagt og bad Gud gjøre mig lykkelig. Drev om    [5]
i de snevre Gader og følte mig ikke vel; spiiste og drak
Punsch, saa paa Aftenen Himlen fra Broen over Arno og
vandrede hjem hvor jeg har fyret i Kakkelovnen, Druer og
Aliatico staaer paa Bordet, mens jeg skriver dette. Alt er
afgjort med Veturin til Mandag, til Rom over Perugia 50    [10]
Frank og 5 i Drikkepenge.

Søndag den 13 December. Spadseret hen i Hertugens
Have, Aleer med Laurbær, de første Palmer og Cacter i frie
Jord, et stort Rosenflor; jeg kjendte det Sted jeg her sidst
tegnede af; her var saa smukt jeg skrev følgende    [15]

Ind drik nu denne Luft, saa let og pur
Ind drik mit Øie denne Guds Natur!
Min Tanke synger høit et Hossianne
See hvilke Linier Bjergene dog danne
En Skov af Olietræer, Cypresser høie,
For dig min Skaber mine Knæ jeg bøie;
Et Flor af Roser voxe ved min Side
Kun Du og de skal om min Andagt vide!

Sendt Brev til Jette Hanck. Gik i Domkirken, der er stor og
tom, opsøgte St Anunziata, og St Lorenzo, gik i (Marinovella?)    [25]
Paa Gaden blev jeg tiltalt af en Dansk, det var Bjerring


3) af] foran er overstreget den er for 4) Vei] derefter er overstreget til
8) Druer] D først skrevet V 17) Natur!] derefter er overstreget i ny linie
See hvilke Linier Bjergene dog danne 23) skal] først skrevet her
26) Marinovella ɔ: St. Maria Novella