H.C. Andersens dagbøger Tekst

plukkede og spiiste, Citroner og Appelsiner laae i Gangene
og flere Stæder vare de ragede sammen i Hobe, som
Æbler hos os. Hvor Herberget er har Ciceros Villa staaet,
vi [saae] hans Bade under Villaen. Molaen er temmelig lang,
Folk laae og dovnede i Solen, hele Veien var med Aloe, hvert    [5]
Blad paa min Størrelse, Ved . . . . . . . . kom vi over en herlig
ny Kjædebro, Veien var her flad og noget kjedelig, det blev
Aften, endnu saae vi intet til ST Agathe, det var temmeligt
sildigt at vi naaede dette Vertshuus, der ligger ved Foden af
Bjergene. Jeg havde faaet ondt i Halsen.    [10]

Løverdag 15. Til Morgen er det daarligere med den, hele
Natten drømte jeg om en Polyp i Halsen, om Røvere og
Brøndsted. — Ved Daggry forlod vi St Agathe, det tog mere
og mere til at regne, saa at vi i Capua ikke kunde komme ud
at see Amphitheatret. Det var en særdeles smuk og fiin    [15]
Cameriere her, med et særdeles nobelt Væsen, op til vort
Vindue groede en mægtig Cactus, Haven var begroet med
Citrontræer. Vesuv var næsten indhyllet i Taage og Skyer,
dog klarede det og Solen skinnede da vi naaede Neapel, efter
Dogane Visitationen der var meget mild kom vi ind i Byen    [20]
der ved sin Storhed og sit Liv, satte mig tilbage i Paris. Da
vi kom til Casa tedesko hvor den gale Zeuthen absolut vilde
ind, vare alle Værelser opfyldt, en Mand tilbød imidlertid
Værelser privat og Berg og Herts gik for at see disse paalægende
mig at Vetturinen maatte holde paa samme Sted til    [25]
de kom tilbage, men lidt efter de gik begyndte Veturinen at
kjøre, jeg raabte til Zeuten, der sad foran at han skulde holde
Veturinen til de andre kom, og da han ikke vilde, befalede


22) hvor] først skrevet vor