H.C. Andersens dagbøger Tekst

altid dette Raab, der lokker Folk ned at kjøbe, dog har
jeg aldrig seet nogen fulde. — I Dag er der i Boutikkerne
paa Corsoen opstillede Maskerade Dragter med Masker, saa
det seer ud som hele Voxcabinetter. Gik ud over Forum med
Herts; ude ved Kirken over Curia hostilia holdt den magelige    [5]
pavelige Stadscaret, sort, forgyldt, rød og udziret, hans
Garde var med. Paven gik fra Klostret tii Kirken og var i
rødt Fløiel med en rød Fløiels Hat. Folk knælede og han velsignede
dem; det saa komisk ud, hvor nær Herts var med
Knæet imod Jorden, jeg tog kun Hatten af og bøiede mig    [10]
lidet. Da vi kom til Caracallas Bade var Porten lukket, men
Herts fik den op og gik ind, medens jeg holdt Vagt, for at
ikke Konen, der er custode, skulde komme og lukke ham
inde. — Det blæste meget koldt, men i Solen var det Sommer.
— Daarligt Humeur; var meget kort i Kneipen, læste Bjørnejægeren    [15]
af Grattan og sov.

Søndag den 2 den Drømte i Nat at jeg gik i Odense og søgte
min Moders Grav, men ingen vidste hvilken den var. Læst
Bjørnejægeren ud; føler Livs Lede og Kjæde ved Alt. — I
Dag er det den Dag Gregoir den XVI blev valgt til Pave,    [20]
jeg gik derfor gjennem Peters Kirken til det Sextinske-Kapel,
hvor han og alle Cardinalerne vare; der blev sjunget te
Deum og holdt Procession ud af Kapellet, Salen rundt og
ind igjen. Paven sad under en rød Silke Thronhimmel paa
en Fløiels Bærestol, han lukkede Øinene, men saae meget    [25]
fornøiet ud, da jeg siden slap ind i det Hellige, havde jeg
Uleilighed med min Stok; jeg stod og imellem en Vrimmel
Katholikker, da disse hvert Øieblik faldt paa Knæ, kneisede


6) Stadscaret] først skrevet Statscaret