H.C. Andersens dagbøger Tekst

en indtagende Venlighed, hun rødmede stærkt da jeg saae paa
hende, syntes gjerne at vilde slaae en Sladder af, neiede
og — jeg gik. — Om Aftenen deiligt Maanskin og klar blaae
Luft.

Mandag den 20 Januar. Efter at have drukket Kaffe som    [5]
sædvanligt i Caffe Græko og sladdret med Herts gik jeg
gjennem Colliseum ud til Porta ST Giovani som fører til
Neapel; Solen brændte med Sommervarme, Himlen var klar,
men Bjergene skjult i Taage, langs med Byens Muur, indenfor
gaaer en Vei mellem den og de store Viinhaver som indesluttes    [10]
af Vandledningens Ruiner, her gik jeg og saae en
Dreng udspænde sit Næt for at fange Fugle, en lille Fugl
i et Buur skulde lokke de Andre. Jeg mødte en spadserende
Fransiskaner med et Papir som han læste i, det var vidst en
Prædiken thi han gestikulerte stærkt. Jeg gik nu til Klostret    [15]
og ind i Kirken hvor der langt oppe i Gangen laae en
knælende Pave af hvidt Marmor. Paa Loftet var et smukt
Freskomalerie med Treenigheden og Madonna. Paa Veien
tilbage plukkede jeg en mængde vilde Anemoner, de vare
saa deiligt purpurrøde at jeg gik til Jensen med dem, han    [20]
besluttede at anbringe een paa det Malerie han just arbeidede
paa. — Jeg har i Nat drømt noget om Paven og Meisling,
Brev faaer jeg vist, men efter sædvane et afskyeligt, maaskee
Jette W er død? — Var i Vaticanet og saae Raphaels Stanzer.

I det første Værelse der er meget stort er en heel Væg med    [25]
Constantin den Stores Seier over Maxentius ved Pons Milvius,


5) Mandag den 20] først skrevet Søndag den 19 14) det] foran er overstreget
thi 15) thi] først skrevet til 19) plukkede] p først skrevet b 26) Constantin]
først skrevet Constantins