H.C. Andersens dagbøger Tekst

1834.

Den første Januar. Havde Feber i Blodet hele Natten og
drømte i Morgenstunden om en Flagermuus jeg kjæmpede
med, Vingerne bleve altid større og større, i det jeg havde den
meest i min Magt vaagnede jeg. — Gik nu ud til Peders Kirken,    [5]
det sextinske Kapel, hvor Paven var og Musik, saae
Raphaels Loger, følte mig syg og æltede gjennem de snavsede
Gader hjem. Laae hele Eftermiddagen paa Sengen,
blundede lidt. Det var en trykkende Ciroko; først om Aftenen
da Veiret blev koldt følte jeg mig bedre. Saae Kobbere    [10]
hos Kykler og kom i godt Humeur. Hvilket underligt Væsen,
snart ligger alt mig saa tungt, snart griber jeg det for let.
Gud, gode Gud, tag Dig af mig i det nye Aar, gid det bringe
mig Lykke som det foregaaende!

Torsdag 2 den Januar. — Var i Theatret Apollo. Det tilhører    [15]
Torlonia, Brødrenes Navn staae forgyldt paa Døren i den
ovale Foye der er siret med Afstøbninger af Canovas Dandserinder.
Theatret er det brillianteste i Rom, hvidt og forgyldt,
i Søilerne ere indlagte Speilglas. Man spillede il inormani
in Parigi og mellem Acterne Baletten il due regina.    [20]
Praktfulde Dragter, ret gode Decorationer og smukke Dandserinder.
Sangerinden spillede især godt, var næsten mere
Skuespillerinde end Sangerinde. Paa Udgangs Billietten var


15) Theatret] først skrevet Thear