H.C. Andersens dagbøger Tekst

Agathe, efter sin store Arie i 2 den Act, fik hun megen Klap
hvorfor hun neiede, saa man kom reent ud af Illusjonen. —
Decorationerne vare fortræffelige, Arvefyrsterens Stue var
behængt med Mallerier, og i Ulvesvælget kom der Lygtemænd
der dandsede. Røde Flammer slog op af Jorden; en    [5]
stor Drage der spyede Ild foer over Scenen, men denne syntes
jeg ikke om; Den vilde Jæger, var bedre end hos os, det var
brilliante hvide Transperanter paa Blaa Grund; man kunde
tænke sig, at det var Skyerne der formede sig i disse Skikkelser.
Samiel saae ud som en rød Husar. — Nu sidder jeg    [10]
hjemme paa mit Værelse, drikker Puns og skriver, mens jeg
tænker paa Hjemmet, og imellem seer ud af Vinduet over
Alsteren, hvor rundt om Lygterne ere tænd [te;] man siger
allerede, at jeg taler »geläufig« Tydsk.

Den 20 Mai Fredag. I Hotel de Petersburg traf jeg Bogø    [15]
og Brødrene Hagen, vi vare i Alster-Pavilonen, gik derpaa
til Havnen, hvor jeg alt i Dag Morges har været; saa Börsen-Halle
og Børsen, den sidste kan ikke sammenlignes med vor.
Vi vare i Elbpavillonen og drak Kaffe. — Derpaa gik jeg til
Hudtwalckers, der boede paa deres Landsted, udenfor Hamborg    [20]
i Pöseldorf hos Hr: von Voss. Fruen talte dansk; Alt
staaer i Blomster; Seriner, Æbletræer, og Buskvæxter; — den
Danskes, Tydsk, klinger saa blødt, at man strax kjender ham
paa Udtalen, saaledes gik det mig i en Boutik, hvor jeg i Dag
kjøbte Handsker. Med »der Postkutsche« til Braunsvig,    [25]
kostede det 17 ȋ Courant. — Det er morsomt at see Vierländerindernes
Paaklædning! de have Straahatte paa der


13) tænd[te;]] står i linieudgang 15) Fredag] tilføjet over linien