H.C. Andersens dagbøger Tekst

Tænderne. — Examen hos Rektoren begyndte. — Tanke om
Julen opfylder min Siæl. —

Torsdag [8. December]

Drømt hæslig om Natten, (om Nathan Davids Døttre og om
at Rektoren syntes at skiænde skrækkeligt paa mig). — Frygt    [5]
for Examen (φ) Bøn til Gud. — Rektoren ganske god, men
det gik daarlig, jeg ventede som Giesemann, et maadeligt
men fik slet. — Skiæbne! hvorfor slaaer du Haanden af mig?
— nu er hele min Juul fordærvet jeg maa vente det samme for
Græsk; — O daarlige Væsen med dine Indbildninger; —    [10]
Skiæbne leder Tingene, Hiertet giælder intet (men hvorledes
er mit Hierte?) ingen Ting kan jeg, forrykt er jeg deraf
kommer mine Drømmerier; — men jeg vil være rolig, jeg har
jo lovet det, men min Ære min Følelse, o ulykkelige Væsen. —
Det er ret en Tycho Brahes Dag, Andersen skiændte i gamel    [15]
Historie, jeg kunne det heller ikke godt men ny Historie var
ikke daarligt og der skiændte han ogsaa, det var andengang
i Dag Vandet kom mig i Øinene; (Geometri stod jeg mig
herlig i i Formiddags.) — (Dog i min Kummer faldt den
Idee mig Ind at behandle Tieks Daarekisten som et Lystspil,    [20]
o jeg underlige flygtige Væsen.) — Held giør mig modig, Mod
gier mig Haab og Lyst til at arbeide, klarere ligger da Alt for
mit Blik, men Uheld, giør mig tungsindig Modløs og sløv for
Alt, Gud tilgiv jeg dømmer dine Veie, men selv lidt mere
Mildhed troer jeg at kunne luttres, taknemlig og ydmyg    [25]
føler jeg jo det Gode. — nu gik Børnene herigiennem til Ro,


4) om Nathan Davids Døttre og om at] tilføjet over linien 15) gamel] først
skrevet
gamll 24) selv ɔ: ved ? 24) mere] tilføjet over linien